Stress Coaching og Terapi

Fysiske og psykiske symptomer

Oplever du at have tankemylder ? Har du svært ved at sove eller falde til ro, eller har du fysiske gener som hovedpine, svimmelhed eller støjfølsomhed ? Mærker du kropslig uro eller hjertebanken ? Kender du fornemmelsen af at være følelsesmæssigt udmattet? Har du svært ved at huske ting og oplever du koncentrationsbesvær? Måske er du mere grådlabil og oplever større irritation i dagligdagen ?

De fysiske og psykiske symptomer kan være tegn på stress, som ses når dine eller andres forventninger overstiger dine ressourcer.

Stress kan ramme ethvert menneske, der oplever overbelastning igennem længere tid og nedsætter din livskvalitet og overskud. Når du bliver udsat for stress igennem længere tid kan du opleve følelsesmæssige og fysiske symptomer, som f.eks.:

 

 

 

  • Du bliver let vred, irritabel eller aggressiv
  • Du føler dig trist, modløs og græder måske mere end du plejer
  • Du har svært ved at overskue ting og mister hurtigere koncentration og overblik
  • Du har ofte mavepine, hovedpine eller spændinger i nakke og skuldre
  • Du har mindre lyst at være social eller være sammen med andre
  • Du har tankemylder, føler dig rastløs og svært ved at komme ned i gear
  • Du bruger mad, alkohol eller cigaretter til at berolige dig selv.

 

Stress kan behandles igennem et stresscoaching forløb, der skridt for skridt hjælper dig tilbage til et liv med mere ro og livskvalitet.

Jeg har sammensat en unik behandling til dig, der kobler alle de bedste strategier og redskaber indenfor det at håndtere stress.

Via min baggrund som coach og kropsterapeut, har jeg udvalgt de bedste værktøjer til at hjælpe dig tilbage til en hverdag med mere livsglæde, egenomsorg og balance.

I en stress coaching og terapi session hos mig får du:

  • Indblik i at lære dine stresssymptomer og stressmønstre at kende
  • Redskaber til at tackle stressfulde situationer og stressen i dit liv
  • Samtale med udgangspunkt i din aktuelle situation
  • Kendskab til mindfulness- og åndedrætsøvelser, der bekæmper stress-symptomerne
  • Stressforløsende øvelser du let kan lave derhjemme

 

Forløbets sammensætning:

Et stress coaching forløb bliver altid tilrettelagt med udgangspunkt i dig og din situation. Det er vigtigt, at der er tid til at genoprette din hverdag og livsbalance igen.

Igennem hele forløbet vil der være fokus på dig, dine livsværdier og muligheder. Du bliver støttet og guidet til at kunne vende tilbage til et liv med større livskvalitet, overskud og glæde.

Stress er et stigende folkesundhedsproblem og det skønnes at 35.000 danskere er sygemeldt pga af stress, hver dag. Alle kan blive ramt af stress, og det er heldigvis en tilstand der kan gøres noget ved.